Home

Send linket til app

Om Home


Livsstil
Forfatter: Apple
Gratis

Styr nemt og sikkert dit intelligente hjem med iPhone, iPad, Apple Watch, HomePod, Apple TV eller Mac.

Funktioner


Fanen Hjem gør det lettere at navigere i, organisere og betjene alt dit intelligente tilbehør i hjemmet.

Med kategorier for klima, lys, sikkerhed, højttalere og fjernsyn samt vand kan du få hurtig adgang til alt tilbehør for den specifikke kategori.

Med visning af flere kameraer kan du se op til fire kameraer i fanen Hjem, og du kan rulle for at se flere kameraer.

Energiprognosen bruger livedata fra dit lokale elnet for at vise, hvornår der bruges renere energikilder, så du kan planlægge, hvornår du oplader enheder eller bruger husholdningsapparater. (Kun det kontinentale USA)

Aktivitetshistorik gør det muligt at se den seneste historik for garageport, dørlås, sikkerhedssystemer og hændelser for kontaktsensorer*

Siri gør det nemt at bruge din stemme til at betjene tilbehør. Sig f.eks. “Lås hoveddøren” eller “Spil jazz i stuen”, eller opret en scene, og sig “Godnat” for at slukke alle dine lamper.

Med widgets på iPhone og iPad kan du se status for dit hjem og få adgang til relevante tilbehør.

Kontrolcenter giver dig hurtig adgang til at betjene dit favorittilbehør og dine favoritscener.

Appen Hjem på Apple Watch viser tilbehør, som du sandsynligvis har brug for, øverst, så du har direkte adgang. Alt tilbehør vises i favoritter, kameraer og værelser.

• HomePod eller andre AirPlay-kompatible højttalere kan tilføjes i appen Hjem, så du kan betjene dit intelligente hjem og spille musik i ethvert værelse i dit hus.

HomePod og Apple TV fungerer som hjemmehub til at administrere dit hjem, mens du er væk. Du kan automatisk afvikle scener og fjernstyre tilbehør ud fra din lokalitet, tidspunktet på dagen, aktivering af en sensor eller et tilbehørs handling.

Med Sikker HomeKit-video** kan du se livevideo og optagelser samt få detaljerede notifikationer, når personer, kæledyr, transportmidler og pakkeleverancer registreres af dine sikkerhedskameraer eller din videodørklokke. Se en 10-dages optagelseshistorik i appen Hjem, og del eller gem optagelser.

Med tilpasset belysning** kan du indstille kompatible lyspærer, så deres farvetemperatur automatisk justeres i løbet af dagen for at give dig maksimal komfort og mulighed for at få flere ting fra hånden. Vågn op om morgenen til varme farver, skift til køligere farver omkring middagstid for at holde fokus, og kom helt ned i gear om aftenen ved at fjerne det blå lys.

Tilbehør, der er kompatibelt med Matter-forbindelsesstandarden for intelligente hjem, understøttes i appen Hjem sammen med dit HomeKit-aktiverede tilbehør. På den måde kan du nemt og sikkert betjene tilbehøret vha. appen Hjem og Siri på dine Apple-enheder.

*Tilgængelig til hjem, der bruger den nye Hjem-arkitektur.
**Kræver HomePod eller Apple TV som hjemmehub og et abonnement på iCloud+.